Hospitalsrengøring er ofte forbundet med lav status. En konsekvens er blandt andet dårligere rengøring. I sidste ende kan det koste dyrt både for patienterne og på bundlinjen. Heldigvis er der gode muligheder for forbedring.
Gennem tre måneder gennemførte jeg et feltarbejde blandt rengøringspersonale på to hospitaler i Ghana. Forleden havde jeg så fornøjelsen af, at fortælle en gruppe hygiejnesygeplejersker om mit studie; og selvom der er store forskelle på hospitalsrengøring i Ghana og i Danmark, genkendte sygeplejerskerne mange af studiets pointer.
Et af de problemer jeg identificerede i Ghana er, at rengøring er forbundet med lav status. Og selvom vi i Danmark forestiller os, at vi alle er lige, og at vi har flade hierarkier, er lav status for serviceassistentere også klart en problemstilling, hygiejnesygeplejerskerne kan opleve i deres hverdag.
Ghanesiske erfaringer
I mit studie beskriver jeg blandt andet, hvordan kommunikation mellem faggrupperne begrænses af statusforskelle. Eksempelvis forklarede en oversygeplejerske mig, at rengøringsfolkene ikke måtte bede sygehjælperne eller sygeplejerskerne om hjælp, fordi de var overordnede. Den anmodning skulle gå gennem hende og så tilbage til plejepersonalet. Der var altså ikke en direkte kommunikation mellem grupperne på afdelingen, så de kunne hjælpe hinanden, når det kneb.
Rengøringspersonalet oplevede også, at hospitalsledelsen ikke greb ind, hvis kolleger blev væk fra arbejdet eller ikke fulgte instruktioner og anvisninger. Selvom deres nærmeste leder klagede sin nød til ledelsen, blev der ikke taget affære og tingene fik lov at fortsætte.
Disse ikke-handlinger fra hospitalsledelsens side blev tolket som manglende respekt og interesse for hospitalsrengøringen. Budskabet blev styrket af en almindelig opfattelse af, at havde det været en sygeplejerske eller en sygehjælper, der ikke havde fulgt retningslinjerne, så havde ledelsen skredet til handling.
Rengøringspersonalet i Ghana havde heller ikke deres egne steder, at holde pauser. På nogle afdelinger brugte de andre personalegruppers omklædningsrum på andre afdelinger var det et vaske-skyllerum, de brugte som pause-værelse. Igen følte de klart, at denne rumfordeling afspejlede, at de var lavest i hierarkiet.
I de ovenstående eksempler er der ikke tale om bevidste handlinger fra ledelsens eller medarbejdernes side. Alle var enige om, at rengøring er vigtigt og rengøringspersonalet en vigtig medarbejdergruppe. I stedet var der, som jeg oplevede det, tale om en kulturelt indarbejdet praksis, der var blevet så selvfølgelig, at man ikke satte spørgsmålstegn ved den.
Danske forhold
De danske hygiejnesygeplejersker som jeg mødtes med forleden nikkede genkendende til flere af historierne fra Ghana. Måske er hierarkiet ikke så åbenlyst og udtalt i en dansk kontekst, alligevel kunne de fortælle om parallelle situationer på danske hospitaler. Men de var også enige om, at der er stor forskel fra afdeling til afdeling.
Eksempelvis fortalte en af hygiejnesygeplejerskerne, at selvom rengøringspersonalet er den faggruppe, der ved og kender meget til rengøring på et hospital, og som ved, hvordan man håndterer rengøring praktisk og i særlige situationer, så oplever de, at det kan være svært at blive hørt, når nye tiltag skal indføres. I stedet klager de så deres nød til hygiejnesygeplejersken: Kan du ikke forklare, at det er sådan og sådan, vi skal gøre, beder de. Og først når hygiejnesygeplejersken siger det, bliver der lyttet.
En anden hygiejnesygeplejerske fortalte, at også på danske hospitaler sker det, at rengøringspersonalet holder deres pauser i andre lokaler end afdelingens kaffestue. Eksempelvis i rengøringsrummet eller i andre birum.
Påvirker kvaliteten
Man kan selvfølgelig ikke generalisere: Relationerne mellem de forskellige faggrupper og ledelsens interesse for hygiejnen er forskellig fra afdeling til afdeling. Men når den lave status for rengøring og rengøringspersonale slår igennem viser eksemplerne, at det går ud over rengøringens kvalitet.
Mit studie fra Ghana peger på, at lav status kan føre til modvilje hos rengøringspersonalet. Deres motivation for at identificere sig med deres opgave falder. Samtidig kan statusforskellen være en barriere for videndeling. Det kan også betyde, at rengøringspersonalet ikke føler sig ikke som en del af teamet med den konsekvens at de kan være mindre fleksible, når der eksempelvis er brug for nye løsninger.
Konsekvenserne af lav kvalitet i rengøringen kan være alvorlige. Rengøring på hospitalerne er et centralt bidrag til forebyggelsen af hopitalserhvervede infektioner (1), der hvert år berører 5-10 pct. af patienterne i Danmark.
Muligheder og inddragelse
De relationelle aspekter af rengøringen så som lav status kan altså have alvorlige konsekvenser. Men heldigvis er det noget, man kan gøre noget ved.
Først skal man selvfølgelig identificere de konkrete forhold på den arbejdsplads, hvor man vil forbedre forholdene. Bagefter kan man gå efter at påvirke de faktorer, der kommunikerer og bidrager til lav status, og arbejde på at inddrage rengøringspersonalet på lige fod med den øvrige personalegruppe. Nogle af de aktiviteter, man kunne kigge på er eksempelvis:
- Give rengøringspersonalet taletid på personalemøder, hvor de bidrager med deres særlige viden
- Synliggøre, at specialviden er nødvendig for korrekt udførelse af rengøringen.
Eksempelvis ved at markere, hvem af rengøringspersonalet, der har været igennem særlige træningsforløb. - Inddrage rengøringspersonalet i resten af afdelingens kaffepauser.
Ovenstående er kun forslag. Verden er mangfoldig og kompleks, og løsningen skal passe til den konkrete situation. I eksemplet med rengøringspersonalet der holdt pauser i et rengøringsrum, fortalte hygiejnesygeplejersken for eksempel, at hun havde forsøgt at ændre situationen og inddrage rengøringspersonalet i resten af afdelingens sociale liv ved at opfordre dem til at holde deres pauser i afdelingens kaffestue. Men forslaget blev mødt med passiv modstand: Rengøringspersonalet foretrak deres rengøringsrum – eller valgte at holde pauser på andre tidspunkter. Tilsyneladende matchede løsningen ikke problemet.
Eksemplet illustrerer tydeligt at al forandring – uanset hvor velmenende den er, helst skal gennemføres hånd i hånd med dem, det handler om.
1) Læs om betydning af rengøring for hygiejnen og forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner her:
- Aldeyab et al. 2009: “Evaluation of the efficacy of a conventional cleaning regimen in removing methicillin-resistant Staphylococcus aureus from contaminated surfaces in an intensive care unit”, Infection control and hospital epidemiology, vol. 30, no. 3 s. 305
- Dancer, S. 2014: “Controlling hospital-acquired infection: focus on the role of the environment and new technologies for decontamination”, Clinical microbiology reviews, vol. 27, no. 4 s. 667
- Schmidt et al. 2013: “Copper Continuously Limits the Concentration of Bacteria Resident on Bed Rails within the Intensive Care Unit”, Infection Control and Hospital Epidemiology, vol. 34, no. 5 s. 530
- Weber and Rutala 2013: “Understanding and Preventing Transmission of Healthcare-Associated Pathogens Due to the Contaminated Hospital Environment”, Infection Control and Hospital Epidemiology, vol. 34, no. 5 s. 449
W(h)ite World 